Vi vil gentænke systemer
En fremtid uden vold mod børn i hjemmet er mulig
Det kræver et fællesskab og en fælles vision, for at skabe de forandringer, der på langt sigt forebygger vold mod børn i familien. Når vi tager ansvaret på os, handler det om mekanismer og mindset, som befrier os fra at gentage en adfærd, der er fejlagtig eller mod bedrevidende.
For at bryde voldens negative cyklus og skabe trygge og støttende miljøer for børn, skal vi som aktørfelt forstå at arbejde sammen på helt nye måder og i fællesskab udvikle nye innovative og bæredygtige løsninger.
Det er lettere sagt end gjort, men det er ikke desto mindre den udfordring, vi har taget op i Barndom Uden Vold.
problemtræ
Barndom Uden Volds problemtræ
Barndom Uden Vold har i indsigtsfasen til programmet interviewet mere end 150 personer fra kommuner, politi, styrelser, uddannelsesinstitutioner, børne- og ungeorganisationer, krisecentre, ngo’er samt unge, som selv er vokset op med vold i hjemmet.
De unikke indsigter herfra er kortlagt i et problemtræ, som du kan udforske herunder. Indsigterne og analyserne er ikke udtømmende, men udgør en vigtig del af forståelsen for kerneårsager til, at vi som samfund ikke er lykkes med at forebygge vold mod børn i familien.
Udfordringen ”Vold mod børn i familien" går på tværs af voldsformer og forskellige målgrupper, fx udsat, udøver eller myndighedsperson. De har ofte individuelle perspektiver på volden, fordi deres tilknytning til problemet er forskellig. De menneskelige oplevelser af situationer og systemer er vigtig for at forstå udfordringen med vold mod børn i familien.
Vold mod børn i familien
I træets top er de umiddelbare symptomer eller konsekvenser for den voldsudsatte beskrevet. Børn kan udvise mange symptomer, som er konsekvenser af vold i hjemmet. Ofte kan en kortsigtet hjælp på et symptom ikke at få fat om problemets rod og dermed bliver der tale om symptombehandling, som ikke for alvorer lindrer problemet eller mistrivslen hos barnet.
Tillid til myndigheder
Retslige konsekvenser
Barnets manglende handleberedskaber
Økonomisk afhængighed
Social isolation
Mental mistrivsel
Fysisk usundhed
Roden til udfordringen med vold mod børn i familien har mange forgreninger, og de er alle vigtige for at kunne finde potentialer for at forebygge og afhjælpe volden. Hernede finder vi kerneårsagerne, som er uddybet i fire perspektiver; den udsattes, udøverens, myndighedernes og nærmiljøets perspektiv.
Familien som institution
Destabiliserende stressorer
Børnesynet
Autoritære og uligeværdige relationer
Kontrolbehov
Vold går i arv
Den brede befolkning skal være med
Vold skal ikke være tabu. Vi anerkender, at det kan være problemfyldt for en voksen dansker at rette henvendelse til en familie eller en myndighed, hvis man har bekymring for et barn, som måske er udsat for vold. Vi véd, at der kun skal en enkelt voksen til at gøre en forskel for et barn.
Ingen myndigheder, aktører eller enkeltpersoner kan stoppe vold i en familie alene. Det kræver en fælles indsats og et fælles mindset om, at vi må række ud til hinanden – også når det er svært. Derfor vil Barndom Uden Vold arbejde for at mobilisere befolkningen til at tale om vold i de nære relationer og være med til at stoppe vold mod børn.
Nye perspektiver
Barndom Uden Vold trækker på viden og erfaringer fra ind- og udland for at skabe betingelser, der kan sikre tidligere og bedre hjælp til børn og familier med vold. Vi anerkender både private og offentlige aktører og organisationer, som allerede arbejder vedholdende og omsorgsfuldt for nogle af vores mest sårbare og udsatte medborgere, nemlig dem der har eller har haft vold, kontrol og svigt helt inde i kernen af deres hverdag.
Vi anerkender, at både myndigheder og beslutningstagere har en vilje og et fokus på, at vi kan blive den generation, som stopper vold mod børn.
Det er dog Barndom Uden Volds rolle at påpege, at vi langt fra er lykkes med at stoppe vold mod børn. Og det er vores rolle at inspirere aktører til at se nye muligheder i et systemisk forandringsperspektiv.
Barndom Uden Vold kortlagt seks centrale fastholdelsesårsager til, at vi som samfund ikke lykkes med at hjælpe børn i voldsramte familier. Fastholdelsesårsagerne handler fx om de mønstre, hvori problemet indgår, de systemlogikker og mentale modeller som de involverede personer har, og som ligger bag adfærd og handlemåder.
Kære mælkebøttebarn
Dit u-elskelige lille skarn
Dommen var nådesløs og resolut
Fra før du blev født, var du dømt til at være ukrudt.
Anonym, fra Kh Børnene
Collective impact
Samarbejdsprincipper
Barndom Uden Volds arbejde er baseret på et grundigt indsigtsarbejde, som er skabt i samarbejde med mange aktører på feltet og i dialog med unge, der har oplevet vold i barndommen.
Der er mange kompetente kræfter, mange fornyende initiativer og masser af vilje til for alvor at ville tackle, det komplekse problem med vold mod børn i familien. Men når vi lytter til tidligere voldsudsatte, fagpersoner og data, så lykkes vi ikke idag.
Derfor er vi nødt til at arbejde sammen på nye måder, for at vi kan skabe den forandring, vi ønsker for Danmarks børn.
Barndom Uden Volds pricipper for samarbejde er inspireret af blandt andre den anerkendte systemiske forandringsmetode Collective Impact.
Fælles dagsorden
Alle aktører deler visionen for den forandring, der skal ske. Ledere og fagpersoner har en fælles forståelse for det komplekse problem med vold mod børn, der skal løses. Der er et fællesskab om de løsningsanvisende handlinger.
Gensidige aktiviteter
Barndom Uden Vold forener ledere fra betydelige organisationer til at være med i den forandringsbølge, som skal skaffe bedre og mere helhedsorienteret hjælp til børn, der oplever vold i familien. Det kan både være via aktiviteter, hvor aktørerne har nyfortolket deres muligheder for samarbejde med fagfolk i andre sektorer eller det kan fx være via events, webinarer og andre mødeformer.
Supportfunktion
Barndom Uden Vold vil arbejde pragmatisk, samarbejds- og løsningsorienteret og vil gerne opfattes som en generøs support-funktion, der arbejder agilt for at spille aktørfeltet stærke – sammen.
Fælles data og måling
Der skal være transparent monitorering og indsamling af data på tværs af systemiske prøvehandlinger for at skabe fælles engagement og ansvarlighed. Barndom Uden Vold arbejder sammen med førende aktører inden for monitorering og vidensindsamling.
Åben kommunikation
Vores kommunikation skal være transparent og tilgængelig for både fagfolk og særligt interesserede. Vi vil kommunikere hyppigt om vores aktiviteter og idéer for blandt andet at skabe tillid og gensidig motivation.
Monitorering og evaluering
Vi vil måle, om det vi sætter i værk, har en gavnlig effekt. Og hvis det ikke har, skal vi stoppe med at gøre det.
Det er komplekst at sætte målings- og evalueringsparametre op for en forandringsambition, der går på tværs af både mindset, befolkning, myndigheder og sektorer.
I samarbejde med to af Danmarks førende aktører på feltet,VIVE - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd og Implement, har vi sat et evalueringsdesign op, som vi følger kontinuerligt og løbende vil offentliggøre fund fra.
Data herfra vil blandt andet komme fra de prøvehandlinger og det samarbejde vi har med aktører, ligesom vi vil iværksætte dataindsamling på andre måder, fx befolkningsundersøgelser.
Community
Forenet for Danmarks børn
Ingen kan lykkes alene med at skaffe akut og bæredygtig hjælp til de børn, der vokser op med vold. Det viser al erfaring. Og ingen kan lykkes alene med at forebygge voldelig adfærd i hjemmet og sikre robuste rammer, som griber familier med voldsproblematikker tæt inde på livet. Det kræver nye former for samarbejder og mod til at indgå i fællesskaber på nye og gensidigt forpligtende måder.
