KH Børnene
/
Antennebarn
Elisabeth Belinda

Antennebarn

DINE HÆNDER

Hænderne du bruger til at putte mig  
Hænderne du bruger til at gestikulere søde ord  
Hænderne du bruger, når vi leger udenfor  
Hænderne du bruger, når du følger mig over vejen  
De hænder du viser verden udadtil  
Er ikke de samme hænder, du bruger hjemme  
Hjemme er dine hænder knyttede  
Hjemme gestikulerer dine hænder manipulerende ord  
Hjemme fortæller dine hænder om egne traumer og svigt  
Hænder fortæller meget  
Hænder fortæller mere, end vi tror  
Hænder fortæller det hele  
Helt uden ord

URO

Den kommer  
Når jeg ligger ned  
Når jeg prøver at slappe af  
Den kommer snigende  
Som et rovdyr, der ligger på lur  
Klar til at overmande mig  
Hurtig hjertebanken og ubehag  
Min krop har kun lært  
At være på vagt  
Ro er uvant  
Ro er farligt  
Jeg prøver at berolige min krop  
Det virker nogle gange  
Men ikke altid  
Det er så svært at finde ro  
Når alt jeg har kendt til  
Er kaos  
Når alt jeg har lært at trives i  
Er kaos  

BARNET

Du ser barnet  
Som løber på væggene  
Men ser du barnet  
Som kravler langs panelerne?  
Ser du barnet  
Som altid smiler og er stille  
Fordi alt skal se perfekt ud?  
Ser du barnet  
Som ikke tør sige sin mening  
Fordi det hjemme betyder tæsk?  
Ser du barnet  
Som har svært ved at få venner  
Fordi det ikke må have nogen på besøg?  
Ser du barnet  
Som altid laver sine lektier  
Fordi det er bange for, hvad der sker, hvis det ikke adlyder?  
Ser du barnet  
Som farer sammen ved den mindste lyd  
Fordi det altid er på vagt?  
Ser du barnet  
Som så ofte bliver overset  
Det barn  
Som desperat har brug for at blive set  
Hørt  
Hjulpet  
Ser du barnet?  
Ser du mig?

DU HAR GJORT DET FØR

Bruger dine næver  
Som dit talerør  
Det’ ikke noget nyt  
Du har gjort det før  
Kaster med tallerkner  
Smækker med en dør  
Det’ ikke noget nyt  
Du har gjort det før  
Flår mig hen ad gulvet  
Der’ intet jeg tør  
Det’ ikke noget nyt  
Du har gjort det før  
Mit liv i dine hænder  
Min dag du afgør  
Det’ ikke noget nyt  
Du har gjort det før

HVORDAN FØLES DET?

Hvordan føles det  
At være bekymringsfri?  
Hvordan føles det  
At være sorgløs?  
Hvordan føles det  
At få sine behov opfyldt?  
Hvordan føles det  
At blive set og hørt?  
Hvordan føles det  
At føle sig elsket og beskyttet?  
Hvordan føles det  
At sove trygt om natten?  
Hvordan føles det  
At blive hjulpet?  
Hvordan føles det  
At være lykkelig?  
Hvordan føles det  
At være barn?  

DET ENESTE

Det eneste stabile  
Var ustabiliteten  
Det eneste forudsigelige  
Var uforudsigeligheden  
Det eneste trygge  
Var utrygheden  
Det eneste acceptable  
Var det uacceptable  
Det eneste tilregnelige  
Var det utilregnelige  
Det eneste holdbare  
Var det uholdbare  
Det eneste sikre  
Var det usikre  
Det eneste normale var vold,  
Alkohol, skrig og råb efter hjælp  
Det eneste normale  
Var alt det unormale

BARE ÉN  

Et nyt liv  
Uskyldigt  
Sårbart  
Formeligt  
Født med muligheder  
Drømme og potentiale  
Men så kom  
Vold  
Alkohol  
Utryghed  
Og terror  
Et liv  
Født til rædsel  
Utryghed og overlevelse  
Et liv  
Der aldrig fik en chance  
For at udfolde sig  
Et liv  
Som falmede  
Før det fik farve  
Bare én  
Kunne have gjort en verden til forskel  
Den ene fandtes ikke  

BARNDOMSLÆRE

Mine fødder lærte  
At liste  
Min tunge lærte  
At tie  
Mine øjne lærte  
At undvige  
Mine ører lærte  
At vokse sig til antenner  
Mine hænder lærte  
At knytte sig  
Mine lunger lærte  
At holde vejret  
Min krop lærte  
At overleve  
Men den lærte aldrig  
At leve

PLADS

Hører du alt det  
jeg ikke siger?  
Ser du alt det  
jeg ikke viser?  
Jeg ved ikke hvordan  
jeg skal begå mig  
i denne nye verden  
uden kaos  
uden råb og skrig  
uden vold  
uden frygt og flugt  
jeg føler mig fremmed  
som fra en anden planet  
alt her er omvendt af  
alt jeg har kendt til  
nu er der ikke altid konflikter  
som skal løses  
hver dag er ikke en kamp for overlevelse  
nu er der plads til mig  
hvis bare jeg havde lært  
at fylde  

TRE KÆRLIGE ORD

Jeg prøver at lukke dig ind  
jeg gør mit bedste  
for at stole på dig  
men det er svært  
svært fordi  
du er kommet tæt på mig  
du kender mig bedre end de fleste  
du har fået en plads i mit hjerte  
det gør mig sårbar  
min krop er på vagt  
paradoksalt er det  
i mine tætteste relationer  
jeg kan føle mig mest utryg  
med de mennesker jeg er tættest med  
dem som vil mig det bedste  
og elsker mig mest  
jeg er blevet såret dybt  
svigtet fatalt  
råbt af og taget fat i  
af en der også sagde ordene: jeg elsker dig  
så min krop kan stadig blive i tvivl om  
hvad tre så kærlige ord  
egentlig betyder

Elisabeth Belinda

Blandselvslik, spiritualitet og citatet fall down seven times, get up eight har fået Elisabeth igennem en barndom mærket af vold og alkohol. Digte har hun altid oplevet som en lindrende skaberkraft, der åbner og forbinder hendes inderste tanker og følelser. Hun håber, at de digte, hun deler her i bogen, også kan skabe lindring og forbindelser for andre. Elisabeth er uddannet pædagog og trækker på sine egne erfaringer i arbejdet med unge i udsatte positioner. Hun kæmper for, at det bliver lige så socialt acceptabelt at sige, at ens dag er startet med et angstanfald, som det er at sige, at den er startet med en kop kaffe. Derfor taler hun højt om sin opvækst, mentalt helbred og bryder tabuer på sociale medier under navnet elisabeth.belindaa

Amir

Djinnen i mig

Læs næste historie