Det var ikke lige nemt for alle. For der er mange særinteresser og fagligheder, som skal bygges bro over for at få den ’fælles vision’ til at materialisere sig. Det er en helt naturlig del af processen hen mod en systemisk forandring.

Tilblivelsen af prototyperne foregik i et rum af fortrolighed og med nuancer og forforståelser, som ikke kan vises i byggematerialer. Herunder kan du se tre af prototyperne, med et glimt i øjet, for at forstå dimension og retning for nogle af dialogerne i Barndom Uden Vold:

Prototype 1: Tidlig opsporing og behandling af gravide

En screeningsmetode skal identificere gravide i risiko, baseret på tidligere erfaringer og risikofaktorer. Metoden skal omfatte jordemødre, sundhedsplejersker og skoler og sikre behandlingsgaranti til både udøvere og pårørende. Inspiration hentes fra sundhedsområdets "best step"-model, der tilbyder gratis og lettilgængelig hjælp.

Prototype 2: Børnehuse i Danmarks største byer

I landets 10 største byer etableres børnehuse, der samler eksperter inden for vold, børn og jura under ét tag. Huset er åbent 24/7 og tilbyder både tværfaglig støtte og anonym rådgivning. Barnet placeres i centrum, med en tillidsperson; en "omsorgsløber", som følger barnet gennem systemet. Fælles økonomi, ledelse og lovgivning sikrer effektiv datadeling, behandling og støtte, alt sammen for at skabe tryghed og sikre barnets bedste.

‍

Prototype 3: En handlingsplan for politisk engagement

Step 1: Engager Finansministeriet

Skab en samlet front af kommuner, NGO’er, fonde og uddannelser, der samarbejder om at bryde eksisterende systemer og udvikle nye finansieringsmodeller. Det kræver netværk og mod at åbne dørene og få Finansministeriet med på at tænke stort og innovativt.

Step 2: Skab en fælles mission

Byg en fælles ramme, der forpligter Finansministeriet til at arbejde for systemisk forandring. Det handler om at samle kræfterne og sikre, at vi lykkes sammen.